Brink Hotell er et hyggeligt hotel beliggende i centrum af Eslöv. Her finder du et nyere hotel, som har ambitionen om, at du som gæst skal føle dig hjemme, når du er ude at rejse. Hotellet ligger tæt på et spændende udvalg af golfbaner, som du frit kan vælge mellem.
Søger du et golfophold i Skåne med et spændende udvalg af golfbaner, er Brink Hotell et perfekt match for din næste golfrejse.
Golfbaner
Brink Hotell er det ideelle valg, hvis du ønsker at spille på mere end en golfbane, da hotellet ligger i kort afstand til 3 af Skånes bedste golfbaner. Kun 3 km fra hotellet finder du Eslövs GK, som er en spændende 18 hullers bane i et lettere kuperet terræn. 20 km fra hotellet finder du Bosjökloster GK, som er en 18 hullers parkbane beliggende i naturskønne omgivelser. 15 km fra Brink Hotell finder du en anden smuk parkbane, Kävlinge GK, som er en spændende udfordring for alle golfere.
Ligegyldigt hvilken af de 3 baner du vælger at spille, vil du opleve golf i høj klasse og få nogle spændende golfoplevelser.
Overnatning
Brink Hotell har i alt 14 værelser, hvor af fem af dem er enkeltværelser, mens de andre ni er dobbeltværelser. Samtlige værelser er stilrent og enkelt indrettede og udstyret med eget badeværelse, toilet, 90 cm senge, skrivebord, tv samt gratis WiFi.
Forplejning
Morgenmad serveres mandag til fredag mellem 07:00 til 09:00 og lørdag og søndag fra 08:00 til 10:00. Du har adgang til kaffemaskine, køleskab til egen mad og mikrobølgeovn hele dagen. Hotellet har ikke egen restaurant, men kun 1 km fra hotellet ligger restaurant Storgatan, hvor der serveres lækker mad af friske råvarer i hyggelige omgivelser.
I hotellets lounge finder du et stort tv, magasiner, bøger og brætspil. Her er også udgang til den sydvendte terrasse, hvor du kan slappe af og nyde solen efter en god dag på golfbanen. Hotellet tilbyder også udlån af cykler, så du hurtigt kan komme til byen eller tage en tur i den svenske natur.
Går din golfrejse til Skåne og søger du et hyggeligt hotel med flere spændende baner, at vælge i mellem, er Brink Hotell helt klart et besøg værd.
Brink Hotell faciliteter


