Stenungsbaden Yacht Club i Vestsverige er et magisk sted, hvor du bor helt ned til havet, kun et stenkast fra kajen og det salte Bohuslänske vand. Det luksuriøse hotel ligger kun 30 minutters kørsel fra Göteborg. Lige siden Stenungsbaden Yacht Club åbnede i 1963, har de sat en ære i at servicere deres gæster på højeste niveau og vise dem det gode liv på den lille ø.
Her kan du svinge golfkøllen på en af de fem nærliggende golfbaner, eller deltage i andre aktiviteter i Bluewater Sports & Health Club. Du kan også koble helt af i en afslappende sofa i spaen eller nyde en varm oliemassage.
Værelser
På Stenungsbaden Yacht Club finder du værelser til alle slags behov. De hyggelige standardværelser er nyrenoveret med en dejlig atmosfære på ca. 20 kvadratmeter og indrettet med to separate senge. Ønsker du mere plads og komfort kan du booke en af suiterne eller et deluxeværelse.
Alle deluxeværelser er nyrenoverede og har en uovertruffen hyggelig atmosfære. Værelserne er rummelige, og du bor på generøse 30 kvadratmeter i den mest eksklusive og rolige del af hotellet og med en fantastisk udsigt over det smukke hav. Alle værelser har aircondition, minibar, hårtørrer, shampoo-kit og sovesofa.
Suiterne er de største og mest eksklusive hotelværelser på Stenungsbaden Yacht Club. Suiterne har to eller flere soveværelser, hvoraf det ene af soveværelserne har en dobbeltseng, og i de andre værelser er der en enkeltseng. Suiterne har en indbydende stue med sofagruppe og to badeværelser, hvoraf det ene har en sauna med plads til op til fire personer. Fire af suiterne har smuk udsigt over havet. Alle værelser har minibar, hårtørrer, shampoo-kit, strygejern og aircondition. Suiterne tilbyder gode muligheder for at arbejde i uforstyrrede omgivelser med gratis WiFi, eller hvorfor ikke bare nyde de store generøse rum og lade en af hotellets bartendere blande cocktails i værelset?
Restaurant
På Stenungsbaden Yacht Club er der fokus på det klassiske mad-håndværk. Derfor har de skabt en blanding af klassisk vestsvensk fisk og skaldyr, der fusionerer sig med de gode franske saucer. Tilføj minimalisme, inspireret af sydeuropæisk køkken, så får du tilbudt noget, der er både enkelt og komplekst – altid med fokus på den gode smag.
Restauranten Captains Table er både sporty og stilfuld, med en dejlig udsigt over Hakefjorden og det salte hav. En perfekt beliggende restaurant på vestkysten af Bohuslän. Her serveres morgenmad, frokost, 3-retters middag og a'la carte.
Spaområde
På dette prisvindende spahotel kommer du til at opleve vidunderlige varme øjeblikke, hygge dig med venner og køre hårde træningspas. Stenungsbadens spaområde byder på varme kilder, en jacuzzi, en wellnesspool og et helt sauna-landskab. Nede i havet ligger deres sauna-flåde, og vi anbefaler dig at tage en svømmetur - året rundt. Bemærk, at der er en aldersgrænse på 16!
Stenungsbaden Yacht Club faciliteter


Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute